Massage / Akupunktur
Massage løsner spændinger i dine muskler, øger blodgennemstrømningen, giver dig dybere kropskontakt og øger musklernes evne til at reparere sig selv.
Når din krop udsættes for overbelastning, så virker en fysiurgisk massage afspændende, så musklerne fremadrettet er bedre i stand til at klare de udfordringer de udsættes for, uanset om det er graviditet, arbejde, sport, skade eller andet.
Under og efter en behandling giver massøren personlig vejledning i øvelser, afspænding og hensigtsmæssig brug af kroppen. vi fokuserer på at fjerne de spændinger der er opstået og derefter på hvordan du fremadrettet undgår at få spændinger igen.
Traditionel kinesisk akupunktur
Den oprindelige akupunktur/nåle behandling, der stammer fra Kina, og har været brugt i op mod 5000 år. Akupunkturbehandling der baserer sig på en holistisk kropsopfattelse hvor man regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunkturens historie
TKM Traditionel Kinesisk Medicin tager sit udgangspunkt i en flere tusind år gammel kinesisk kultur og livsvisdom. I det gamle Kina oplevede man værdien af et godt helbred og indså, hvilken indflydelse vores følelsesmæssige liv, vores livsstil og vores omgivelser har på vores velbefindende. At vitalisere og opretholde balance i livsenergien og de indre organer sås dengang som i dag som en forudsætning for sundhed og harmoni. I tråd med dette ses sygdom som et udtryk for ubalance.
Første gang du kommer, få du en undersøgende behandling, der hjælper at identificere de behandlingsformer du har brug for.